Om :normetica
Kosmetisk klinik på Frederiksberg – naturlige resultater med fokus på dig
Mit navn er Majken, og jeg er uddannet sygeplejerske med speciale i kosmetiske behandlinger. Jeg har arbejdet i den æstetiske branche i over 10 år og har siden 2015 også undervist sygeplejersker og læger i kosmetiske behandlinger.
Erfaren sygeplejerske
Jeg blev uddannet sygeplejerske i 2005 og har arbejdet både som neurologisk sygeplejerske og akut-sygeplejerske på Rigshospitalet.
Efter mange gode og lærerige år på hospitalet valgte jeg at skifte spor og gå ind i den kosmetiske branche – og jeg har elsket denne verden lige siden. Selvom det er to forskellige områder, er jeg utrolig taknemmelig for min solide sygeplejefaglige baggrund. Den giver mig en stærk faglighed og et trygt fundament, som jeg altid tager med mig i både behandlinger og undervisning.
Pro age tilgang til behandlinger
For mig handler kosmetiske behandlinger ikke om at ændre mennesker – men om at fremhæve det naturlige og skabe balance. Jeg arbejder ud fra en pro age tilgang, hvor målet er at styrke huden, fremme velvære og give mine kunder og kursister en tryg, fagligt funderet oplevelse. Jeg lægger stor vægt på æstetik, sikkerhed og naturlige resultater – både i behandling og undervisning.
Læs mere om hudanbefalinger efter alder
Vil du lære mere om kosmetiske behandlinger?
Jeg brænder for at dele min viden og erfaring med andre sundhedsfaglige, der ønsker at bevæge sig ind i den kosmetiske verden – uanset om du drømmer om at starte op selv eller vil supplere din nuværende praksis. Jeg tilbyder 1:1 undervisning i Botox, fillers og IPL-laser.
Min undervisning er altid personlig, fagligt funderet og tilpasset den enkelte – så du som kursist føler dig godt klædt på til at arbejde professionelt og sikkert i faget.
Mere information
Du er altid velkommen til at skrive til mig på kontakt@normetica.dk, hvis du vil høre mere – eller kigge forbi og hilse på.
Behandlingsansvarlig læge
På klinikken har vi tilknyttet en erfaren og højt specialiseret hudlæge, Annesofie Faurschou, som udover at være den klinikansvarlige læge, også står for konsultationer i forbindelse med Botox-behandlinger. Med mange års erfaring inden for både dermatologi og kosmetiske behandlinger sikrer hun, at du får en grundig vurdering og en behandling baseret på høj faglighed. Hun holder sig løbende opdateret på den nyeste viden og forskning inden for æstetisk medicin, så du som kunde altid er i trygge og kompetente hænder.
Placering
Klinikken ligge centralt på Rosenørns Allé 36, overfor Forum Metro. der er parkering lige foran døren
Normetica
Rosenørns Allé 36,
1970 Frederiksberg
Telefon 3142 4262
kontakt@normetica.dk
CVR-nr.: DK-41072482
Hudlæge Annesofie Faurschou
Annesofie Faurschou er speciallæge i dermatologi med en solid klinisk baggrund inden for både medicinsk og æstetisk dermatologi.
Hun arbejder med en høj faglig præcision, og har særligt fokus på hudens sundhed, struktur og funktion. Annesofie prioriterer grundig vurdering, realistisk forventningsafstemning og individuelt tilpassede behandlingsplaner.
Hos Normetica bidrager hun med dermatologisk ekspertise, så alle behandlinger sker på et velovervejet og sundhedsfagligt fundament.
Kontakt os for at få mere at vide om hvilke behandlinger, der passer til netop dig.
Det siger kunderne
Hun forklarer alt grundigt og er altid til at kontakte bagefter, hvis der skulle være det mindste. Jeg er super glad for behandlingen resultatet og kommer helt klart igen!
Liv
PS. Der er et par anmeldelser som skriver, at der ikke er læge tilknyttet. Det passer ikke.
Jeg vil gentage uden tvivl.
Selve resultatet af behandlingen er pænt, og jeg er glad for det jeg fik lavet – derfor de to stjerner – men alt andet levede ikke op til den standard jeg forventede ud fra andres anmeldelser, og specielt som førstegangs kunde, hvor man er mere nervøs og har brug for ekstra trykhed.
Jeg vil ikke sige, at jeg decideret ikke anbefaler klinikken, men jeg synes ikke det var den mest behagelige oplevelse. Stemningen var lidt mere “hønsegård” med snak og sladder, end en professionel klinik. Så meget at det tydeligt kunne høres, at medarbejderne snakkede om hvor vildt søvnig min behandler var og hvor meget hun bare gerne ville hjem – ikke ligefrem hvad man har brug for at høre, når man skal ind og stikkes i med nåle for første gang, samt ingen form for forventningsafstemning inden behandlingen, jeg skulle bare hoppe op i stolen. I journalen var der endda skrevet en forkert behandling ind. Behandleren glemte desuden mundbind. Måske har det bare været en rigtig uheldig dag. Det var bare min oplevelse.